FamilyFun er en del af OneMinuteShop. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder derfor for alle leverancer fra FamilyFun hjemmesiden. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig og OneMinuteShop.

AFTALEPARTNER
Du indgår som køber/bestiller aftale med:
OneMinuteShop IVS
Idyl 26
6000 Kolding
Danmark
CVR nr.: 35838589

BESTILLING OG BETALING
Alle priser vises i danske kroner inklusive moms. Prisen dækker generering og forsendelse af gavekoden, samt selve produktet samt forsendelse heraf når det er designet og bestilt. 

Er en vare udgået, udsteder vi en rabatkode, som kan anvendes på andre produkter i vores shop. Værdien af gaveæske/gavekort betales ikke tilbage.

Ønskes en gavekode byttet, udsteder vi en rabatkode, som kan anvendes i vores shop. Værdien af gaveæske/gavekort indgår ikke.

FREMSTILLING AF DET FÆRDIGE PRODUKT
De farver du ser på skærmen vil ikke altid svare 100% til de farver der er på det færdige tryk. Dette skyldes flere forhold. Din skærm viser farver i RGB, mens en del tryk bliver trykt i CMYK, som ikke kan gengive så bred en farvepalette. Der kan også være forskel på, hvordan en skærms farver er kalibrede. Ydermere vil den samme farve kunne se forskellig ud, afhængig af den materialetype der bliver trykt på. Vi forbeholder os retten til at konvertere farverne i dit design, så de passer til den anvendte trykkemetode. Dette kan afstedkomme mindre variationer i farverne, som ikke betragtes som produktionsfejl, og vi kan ikke gøres ansvarlig herfor.

Vær opmærksom på, at på visse produkter tager vi forbehold for, om dit design kan produceres. Det gælder specielt produkter udskåret i folie som f.eks. wallstickers og postkassenavne. Du kan komme til at lave et design, som i praksis ikke kan produceres, f.eks. ved at du uploader meget detaljeret grafik, grafik der ikke er i sort/hvid eller fotos som ikke kan vektoriseres eller skæres maskinelt. I disse tilfælde kontakter vi dig, og finder en løsning.

Vi forbeholder os også retten til at afvise ordrer indeholdende utilsigtet anvendelse, da dette vil fordyre vores produktion væsentligt. Dette kan f.eks. være, hvis du har købt et postkassenavn, og så bruger arealet til at lave navne til flere end én postkasse.

LEVERING
Som hovedregel sender vi gavedåser indenfor 1-2 hverdage.

Det færdigt designede produkt afsendes typisk indenfor 4-10 hverdage efter bestilling, da nogle produkter har længere produktionstid end andre. Alle vore varer produceres på bestilling, derfor er hastelevering ikke altid muligt.

Forsendelsen af varer sker med PostNord som B-post eller andet fragtfirma. Vi tilbyder pt ikke forsendelse til udlandet. Levering af varer anses for sket, når du som køber har modtaget varen. Fragt og ekspedition af gavedåser koster kr. 29,00. Fragten på det færdige produkt er inkluderet i prisen.

Hvis du ikke modtager den bestilte vare indenfor normal leveringstid, bedes du kontakte os, så vi kan få pakken efterlyst. Send os en email på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med de nødvendige oplysninger.

FORTRYDELSESRET
Du kan fortryde et køb af en gavekode iht gældende lovgivning. Det betyder, at du indenfor 14 dage efter du har modtaget gavekoden, utvetydigt skal gøre os opmærksom på, at du vil gøre din fortrydelsesret gældende. Du må heller ikke have taget koden i brug.

Det gør du nemmest ved at bruge vores standard fortrydelsesformular. Udskriv og udfyld den, og send den til os med posten eller scan den ind og send den til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Husk at medsende selve koden, enten det fysiske du har modtaget, eller tag et foto af det og medsend på email. Du skal selv betale for portoen hvis du vælger at sende brevet fysisk til os.

Vi sender hele det beløb du har betalt tilbage til dig, indenfor 14 dage efter vi har modtaget besked om din fortrydelse. Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som anvendt ved den oprindelige transaktion.

OBS
Der er kun fortrydelsesret på gavekoder. Når det fysiske produkt bestilles, er der tale om bestillingskøb - dvs en vare der er specielt fremstillet til modtageren. Her gælder fortrydelsesretten ikke. 

RISIKO
Risikoen for bestilte varer overgår til dig som køber på leveringstidspunktet - dvs. når du modtager gavekoden eller produktet. Er din pakke gået i stykker under transport - dvs. at det er tydeligt set udefra, at pakken er beskadiget, så nægt modtagelse. Har du taget imod den alligevel, så skriv til os. Medsend billeder og beskrivelse af skaden. Tag ikke produktet i brug.

REKLAMATION
Er der fejl eller mangler ved en leverance, skal du hurtigst muligt kontakte os pr. mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Du skal reklamere så snart du konstaterer en fejl eller mangel. Vil du reklamere over en vare, er det din pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig.

Du kan klage over fabrikationsfejl, der viser sig senest 2 år efter du har fået varen leveret, forudsat at varen ikke er misligholdt. Vi vil vurdere reklamationen - hvis den skyldes slitage, forkert vedligeholdelse eller anvendelse, kan reklamationsretten ikke gøres gældende. Når vi modtager en klage over en vare, vil vi tage stilling til, om varen skal ombyttes, repareres eller om pengene skal tilbagebetales.

Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Anvend samme emballage som den blev leveret i.

Du har selv ansvaret for dit design, og du kan derfor ikke reklamere over det, medmindre der er sket en produktionsfejl.

Vi modtager ikke reklamationer sendt til os pr. efterkrav.

ANVENDELSE OG OPHAVSRET
Al anvendelse af dette websted, sub-websider, lejede websider eller websider og shopsystemer der på anden måde er stillet til rådighed af FamilyFun/OneMinuteShop, sker for egen risiko. Webstedet stilles til rådighed som det er og forefindes, og vi giver ingen garantier for fejl, tilgængelighed, tilpasning til specifikke formål eller overtrædelse af tredjeparts rettigheder. Webstedet, webstedets indhold og softwaren er beskyttet af lovgivning om ophavsret, varemærker, patent og anden lovgivning om immaterielle rettigheder.

Du skal selv have ophavsretten til alle de fotografier, grafik eller billeder, du anvender i dine designs, eller sørge for at indhente ophavsretsindehaverens samtykke til at bruge disse. Måtte vi af tredjemand blive mødt med krav af enhver art som følge af dine manglende rettigheder, forbeholdes det at gøre dig ansvarlig, uanset om du måtte være i god tro.

SIKKERHED
Vi anvender SSL-kryptering af data der bliver sendt over nettet. Transaktioner håndteres via Quickpay, som er en af Danmarks mest udbredte betalingsgateways, eller PayPal.

FORBEHOLD
Der tages forbehold for tastefejl, force majure, udsolgte og udgåede varer og eventuelle prisændringer. Det er altid prisen på tidspunktet for din ordreafgivelse, der er gældende.

Lige inden du smutter

Huskede du at tilmelde dig?

Der er mange nye, sjove og spændende produkter på vej. Tilmeld dig her, og gå ikke glip af nyheder og gode tilbud til vore abonnenter.